Pædagoger kan ikke førstehjælp


Kun 17 pct. af kommunerne har sikret sig, at deres pædagoger og lærere kan førstehjælp. »Alle institutioner bør have førstehjælpsuddannede,« siger Daginstitutionernes Lands-Organisation.
Pædagoger kan ikke førstehjælp

Kun 17 pct. af kommunerne har sikret sig, at deres pædagoger og lærere kan førstehjælp. »Alle institutioner bør have førstehjælpsuddannede,« siger Daginstitutionernes Lands-Organisation.
 
Hvad gør man, hvis Katrine pludselig får et astmaanfald, eller hvis Pelle falder ned fra gyngestativet og slår hovedet?
For langt de fleste lærerere og pædagoger er universalmedicinen at ringe efter hjælp på telefonnummer 112, men det er langt fra nok, mener Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).
 
»Alle kommuner burde sikre sig, at der altid er mindst én på arbejde, som har førstehjælpskursus. Det er indlysende, at det vil kunne afbøde nogle skader,« siger Morten Kyst, sekretariatschef i DLO.
 
Ifølge organisationens blad Børns Hverdag har kun 17 pct. af kommunerne retningslinjer om, at der på alle skoler og institutioner skal være ansatte, som har været på førstehjælpskursus.
 
Der findes ingen lovkrav om, at de ansatte skal have taget kurser, og ifølge bladet kommer stadig flere børn under 11 år til skade. Årligt må omkring 25.000 i daginstitutionerne på skadestuen.
 

Morten Kyst tror ikke, at det er af økonomiske årsager, at så få kommuner har en politik på området.

»Jeg tror, at det skyldes manglende opmærksomhed på problemet. Sikkerhed er ikke lige så meget i højsædet i Danmark, som det er andre steder,« siger han.
 

Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, opfordrer sine medlemmer til lokalt at stille krav om førstehjælpskurser.

»Det er stærkt bekymrende, at så få har taget førstehjælpskursus. Både forældrebestyrelser og de ansatte bør stille krav om, at de ansatte får en førstehjælpsuddannelse. Det er en opgave, kommunerne er nødt til at tage på sig,« siger Lisbeth Schmidt Jespersen, faglig sekretær og medlem af BUPLs forretningsudvalg, der beklager, at førstehjælp ikke længere er en obligatorisk del af pædagoguddannelsen.
 
»Det er ikke nok, at man bare kan finde ud af at ringe 112. Mange institutioner har udflyttergrupper, hvor man tager langt væk fra institutionen. Her er pædagogernes eneste livline mobiltelefonenen, og det er problematisk, hvis de ikke kan førstehjælp. Jeg har selv som pædagog i en udflytterbørnehave stået med et barn, der fik et alvorligt astmaanfald. Hvis ikke nogle af os havde haft førstehjælp og vidste, hvad vi skulle gøre, så havde vi været lost, for det tog 20 minutter, inden ambulancen kunne være fremme. Jeg er sikker på, at mange pædagoger kommer ud for den slags oplevelser,« siger Lisbeth Schmidt Jespersen.
 
Hvad gør man, hvis Katrine pludselig får et astmaanfald, eller hvis Pelle falder ned fra gyngestativet og slår hovedet?
For langt de fleste lærerere og pædagoger er universalmedicinen at ringe efter hjælp på telefonnummer 112, men det er langt fra nok, mener Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).
 
»Alle kommuner burde sikre sig, at der altid er mindst én på arbejde, som har førstehjælpskursus. Det er indlysende, at det vil kunne afbøde nogle skader,« siger Morten Kyst, sekretariatschef i DLO.
 
Ifølge organisationens blad Børns Hverdag har kun 17 pct. af kommunerne retningslinjer om, at der på alle skoler og institutioner skal være ansatte, som har været på førstehjælpskursus.
 
Der findes ingen lovkrav om, at de ansatte skal have taget kurser, og ifølge bladet kommer stadig flere børn under 11 år til skade. Årligt må omkring 25.000 i daginstitutionerne på skadestuen.
 
Morten Kyst tror ikke, at det er af økonomiske årsager, at så få kommuner har en politik på området.
»Jeg tror, at det skyldes manglende opmærksomhed på problemet. Sikkerhed er ikke lige så meget i højsædet i Danmark, som det er andre steder,« siger han.
 
Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, opfordrer sine medlemmer til lokalt at stille krav om førstehjælpskurser.
»Det er stærkt bekymrende, at så få har taget førstehjælpskursus. Både forældrebestyrelser og de ansatte bør stille krav om, at de ansatte får en førstehjælpsuddannelse. Det er en opgave, kommunerne er nødt til at tage på sig,« siger Lisbeth Schmidt Jespersen, faglig sekretær og medlem af BUPLs forretningsudvalg, der beklager, at førstehjælp ikke længere er en obligatorisk del af pædagoguddannelsen.
 
»Det er ikke nok, at man bare kan finde ud af at ringe 112. Mange institutioner har udflyttergrupper, hvor man tager langt væk fra institutionen. Her er pædagogernes eneste livline mobiltelefonenen, og det er problematisk, hvis de ikke kan førstehjælp. Jeg har selv som pædagog i en udflytterbørnehave stået med et barn, der fik et alvorligt astmaanfald. Hvis ikke nogle af os havde haft førstehjælp og vidste, hvad vi skulle gøre, så havde vi været lost, for det tog 20 minutter, inden ambulancen kunne være fremme. Jeg er sikker på, at mange pædagoger kommer ud for den slags oplevelser,« siger Lisbeth Schmidt Jespersen.



Relaterede sider: