6-årig genoplivet i svømmebad

29. juni 2005

Livreddere genoplivede i dag en seksårig dreng, som var druknet i svømmebad i Kolding

En hurtig indsats fra livreddere reddede onsdag en seksårig dreng, som var druknet i Slotssøbadet i Kolding. Det skriver JydskeVestkystens netavis jv.dk.
 
Ulykken skete ved 14-tiden, hvor drengen var i badet sammen med resten af sin FDF-gruppe fra Esbjerg. En leder opdagede, at drengen lå livløs på bunden af bassinet og fik omgående fat i livredderne, der bjærgede drengen og gav ham førstehjælp.
 

Det lykkedes at få drengen til at trække vejret igen, og han blev kørt til sygehuset. Den seksårige får ingen mén efter episoden.


Relaterede sider: