Ambulanceudbud rammer reddereleverne:

De første elevkontrakter er nu opsagt
Kilde: beredskabsinfo den 2. november 2008
 
Mens ambulanceredderne kan se frem til en situation, hvor flere forskellige ambulanceoperatører skal konkurrere om deres arbejdskraft, så ser det helt anderledes ud for reddereleverne. En række redderelever, der skulle være startet på uddannelsen 1. november, har netop fået at vide, at deres elevkontrakter er opsagt, og der tegner sig en situation, hvor der i det kommende år kun vil blive optaget få nye redderelever - og det vil give store problemer om nogle år, hvor der ikkevil værenok nyuddannede reddere til at opveje den naturlige afgang. Den fremtidige modelmed nye udbud hvert femte år sætter dermed det nuværende uddannelsessystem under stort pres.

Indtil videre har regionernes udbud af ambulancekørslen ført til et stort opbrud i den danske ambulancetjeneste. Kun i Region Syddanmark fortsætter den eksisterende ambulanceoperatør - Falck - formentlig uændret, mens Samariten overtager næsten al ambulancekørsel i Region Sjælland, og halvdelen af ambulancekørslen i Region Midtjylland overgår til Samariten og Responce.

Ambulancereddere næsten sikre på fortsat beskæftigelse
I Region Midtjylland har Falck mistet tæt på halvdelen af ambulancekørslen, men alligevel har Falck nu meldt ud, at der ikke bliver fyret ambulancereddere. Årsagen er, at derbliverbehov for langt flere reddere end i dag til at bemande Falcks tilbageværende ambulanceberedskaber, ligesom Falck på grund af mangel på uddannede ambulancereddere har en række ubesatte stillinger. Desuden vil Falck kunne tilbyde ambulancereddere at varetage andre opgaver, f.eks. indenfor autohjælp og sygetransport.

Dermed er der udsigt til, at redderne i Region Midjtylland bliver de store vindere i udbuddet. Samariten og Responce vil begge være afhængige af at kunne tiltrække tilstrækkeligt mange uddannede ambulancereddere til at bemande deres ambulancer, og da Falck altså samtidig tilbyder fortsat ansættelse til alle reddere, vil der efter alt at dømme blive stor konkurrence om reddernes arbejdskraft.

I Region Sjælland er situationen noget anderledes, da Falck her har mistet alle opgaver indenfor ambulancekørsel og liggende sygetransport til Samariten. Meget afhænger derfor af, hvordan udbuddet i Region Hovedstaden går for Falck:Bevarer redningskorpsetsine nuværendeområder, så vil reddere fra Region Sjælland kunnefå tilbudt job i hovedstaden, men vinder Samariten atter en del af Falcks områder, så vil Falck formentlig kun kunne tilbyde de sjællandske reddere jobs indenfor andre dele af virksomheden.

Dermed står Samariten som udgangspunkt stærkere i Region Sjælland, når det gælder muligheden for at rekruttere Falcks ambulancereddere, men omvendt har Samaritten fået en dårlig start i regionen, hvor der blandt redderne generelt er en meget negativ stemningoverfor til det svenske selskab. Det skyldes dels Samaritens udmeldinger om, at selskabet forventer at skulle bruge væsentligt færre reddere end Falck, og dels Samaritens nærmest fuldstændige mangel på kommunikation til deres potentielle medarbejdere, der - som det udtrykkes på mange stationer - derfor ikke ved, om de er "købt eller solgt". Mange reddere giver udtryk for, at de derfor ønsker at fortsætte i Falck eller at de overvejer helt at forlade branchen.

Udbud kan give mangel på reddere på længere sigt
Men mens ambulanceredderne mange steder således kan se frem til en situation, hvor flere ambulanceoperatører skal kæmpe om at tiltrække deres arbejdskraft, så ser det helt anderledes ud for reddereleverne.

Redderuddannelsen finansieres i dag af det offentlige, men reddereleverne ansættes hos ambulanceoperatørerne, der betaler redderelevernes løn under hele uddannelsen. Den nye redderuddannelse med speciale som ambulanceassistent varer to år og 10 måneder, og først efter den afsluttende prøve kan en redderelevvirke som assistent på en ambulance. Derefter skal redderen virke som ambulanceassistent i 1½ år inden redderen kan starte på uddannelsen som ambulancebehandler.

Der er således tale om, at ambulanceoperatørerne skal investere betydelige beløb i uddannelsen af redderelever føreleverne kan virke som henholdsvis assistenter og behandlere på ambulancerne. Fra en redderelev starter på uddannelsen og til eleven kanvirke som behandler på en ambulance går der således mindst 4½ år, hvilket alene i lønudgifter svarer til over 1 mio. kr.

Fremover forventes det, at regionerne vil sende ambulancekørslen i udbud ca. hvert femte år, og når en ambulanceoperatør ansætter en ny redderelev vil eleven således sjældent kunne nå at blive uddannet som ambulancebehandler indenfor kontraktperioden - ambulanceoperatøren skal altså betale edderelevens løn, men eleven vil først være færdiguddannet efter det næste udbud, hvor der er stor sandsynlighed for, at en anden ambulanceoperatør har overtaget.

Dermed opstår der en stor risiko for, at ambulanceoperatører med en presset økonomi vælger at reducere antallet af nye redderelever, da konsekvenserne først vil kunne mærkes efter adskillige år - i første omgang efter 2 år og 10 måneder, hvor der vil mangle nyuddannede ambulanceassistenter, og derefter yderligere 1½ år senere, hvor der vil mangle nyuddannede ambulancebehandlere.

Et særligt problem vil opstå, hvis en ambulanceoperatør undervejs i kontraktperioden beslutter at forlade markedet efter kontraktens udløb. Her vil ambulanceoperatøren ikke have noget incitament til at fortsætte med at ansætte redderelever, da konsekvenserne udelukkende vil ramme den ambulanceoperatør, som senere skal overtage kontrakten.

Regionerne har kun i begrænset omfang mulighed for at gribe ind overfor ambulanceoperatører, som ikke ansætter tilstrækkeligt mange redderelever til at sikre, at der også i fremtiden er nok assistenter og behandlere. I Region Sjælland stilles der således alene krav om, at der skal optages elever, og ikke om, hvor mange. I Region Midtjylland og Region Nordjylland stilles der mere detaljerede krav til optagelse af elever, menregionernes eneste mulighed for sanktioner overfor en ambulanceoperatør, der uddanner for få elever, vil være at opsige hele kontrakten.

Redderelever i klemme
En særlig situation opstår i den periode, der går fra et udbud af ambulancetjenesten er igangsat og til de nye kontrakter træder i kraft. På grund af opgavens kompleksitet vil der normalt gå mindst 1½ år fra regionerne starter udbuddet og til nye ambulanceoperatører kan tage over. Men i den periode vil nyansættelsen af redderelever i stort omfang stå stille, fordi de eksisterende ambulanceoperatører vil være tilbageholdende med at ansætte nye elever - efter et tabt udbud vil de nemlig ikke kunne leve op tilelevkontrakterne med reddereleverne. Omvendt vil de nye ambulanceoperatører ikke kunne ansætte redderelever, da de førstefter at de har overtagetambulancekørslen vil kunne tilbydeden praktik, som er en væsentlig del af redderuddannelsen.

Ensådan situation er allerede opstået efter udbuddene i Region Sjælland og Region Midtjylland. Falck kan således ikkeansætte nye elever i de områder, hvor Falck godt nok skal udføre ambulancekørslen i 10 måneder endnu, men hvor Falck derefter ikke kan tilbyde praktik.

Ifølge BeredskabsInfos oplysninger advarede Falck allerede under udbudsprocessen Region Midtjylland om, at Falckkunne blivenødsaget til ikke at ansætte nye elever i 2009, og derfor opfordrede Falck til, at der i udbudsmaterialet blev indsat et egentligt krav om, at der skulle uddannes et antal elever pr. udbudsområde, og at der desuden i udbudsmaterialet blev taget stilling til, hvad der skal ske med de nuværende elever i ambulancetjenesten.Falcks opfordring blev imidlertid afvist af Region Midtjylland.

Konsekvensen mærkes nu afen række kommende elever hos Falck i de områder af Region Midtjylland, hvor Falck tabte udbuddet. Adskillige elever, der egentlig skulle være startet på uddannelsen den 1. november, har således få dage før starten på uddannelsen fået at vide, at dereselevkontrakter er opsagt. En del afeleverne er i forvejen ansat som grundlæggende reddere i Falck, og kan således fortsætte i deres jobs, men de får altså ikke en ambulanceuddannelse hos Falck.

Dermed opstår der et vakuum i de områder, hvor Samariten og Responce skal overtage ambulancekørslen fra Falck, idet der i de næste ca. 10 måneder ikke vil bliveansat nye elever. Det betyder tilsvarende, at der i de kommende år vil være 10 måneder, hvor der ikke færdiguddannes nye ambulanceassistenter og ambulancebehandlere, og hvor der således ikke er nye medarbejdere, der kan overtage de stillinger, som bliver ledige i forbindelse med naturlig afgang. Og den situation vil formentlig gentage sig hvert femte år, når der gennemføres nye udbud - her vil der tilsvarende komme en overgangsperiode på 10-14 måneder, hvor der ikke optages nye redderelever.


Mere info om ambulanceudbud i Danmark

 
Nye ambulanceoperatører i DK
Falck, Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland, Hovedstaden
Samaritten AB Regin Midtjylland, Sjælland. Hovedstaden (Bispebjerg)
Responce - Region Midtjylland
Roskilde Brandvæsen (Lejre, Roskilde) Sjælland
Frederiksberg Brandvæsen - Frederiksberg (Hovedstaden)
 

Sidste nyt