Talrige nye eksempler på alvorlige ambulanceproblemer i Region Hovedstaden

28. december 2009
Kilde Beredskabsinfo.dk
 
En patient med insulinchok, som er i livsfare, men alligevel i en time ligger udenfor på en kold vinterdag inden ambulancen når frem. En ambulance, som når frem og har kontakt med de pårørende til patienten, men så af vagtcentralen får at vide, at den skal køre igen, fordi der er en anden tur til den. En mand, som i ambulance skal transporteres til sygehuset for at besøge sin døende kone, men som må vente i timevis, inden der kommer en ambulance. Talrige udrykninger, som er gamle, allerede når ambulancerne får dem. Eksemplerne stammer fra veldokumenterede indberetninger fra ambulancereddere i Region Hovedstaden, som i en 20 siders oversigt fortæller om nogle af den seneste tids problematiske ambulanceudrykninger. Samtidig fremgår det af oversigten, at redderne mistænker Region Hovedstaden for at manipulere med responstiderne – redderne kan nemlig se, at samme udrykning undervejs skifter rapportnummer, så målingen af responstiden tilsyneladende starter forfra.

Region Hovedstadens nye akutberedskab havde premiere den 1. september 2009. Det nye beredskab indebærer, at det er regionen selv, som bestemmer antallet af ambulancer og driver den vagtcentral, der disponerer ambulanceudrykningerne. Tidligere var det ambulanceoperatørerne – Falck og Københavns Brandvæsen – som varetog den opgave. Som led i det nye beredskab blev antallet af ambulancer samtidig kraftigt reduceret.

Særligt de første dage med det nye akutberedskab var præget af et rent kaos, hvor responstiden for ambulancerne eksploderede, men de seneste måneder er det dog lykkedes at få nedbragt responstiden for kørsel 1 (hastende kørsel med horn og lygter), mens regionen også selv erkender, at responstiden for kørsel 2 (hastende kørsel uden horn og lygter) fortsat er for høj.

Region Hovedstaden indførte samtidig med det nye beredskab en ny måde at opgøre responstiden på, og dermed er det ikke muligt at vurdere, hvordan responstiden har udviklet sig siden det nye akutberedskab blev taget i brug. Den nye opgørelsesmetode indebærer, at regionen i dag kun offentliggør responstider for henholdsvis de 50% og 90% hurtigste af ambulanceudrykningerne. Hvordan responstiderne ser ud for de sidste 10% af ambulanceudrykningerne – de langsomste og mest problematiske – er i dag en velbevaret hemmelighed, som kun Region Hovedstaden kender, og som ikke engang de regionspolitikere, som er kritiske overfor det nye beredskab, har kunnet få oplysninger om fra regionens embedsmænd.



Relaterede sider: