Skovflåt

Skovflåter og tæger (Heteroptera) er ikke det samme. En skovflåt er en lille blodsugende mide og en tæge er et insekt, som ikke gør mennesker eller dyr noget. En tæge ligner en lille bille og har seks ben. Skovflåten ligner en meget lille edderkop og lever af at suge blod fra dyr som hjorte, mus og ræve, men den kan også sætte sig på mennesker.


 

Skovflåten findes i skov, i krat og i områder med højt græs. Den bider sig fast i huden med sine stærke kæber og suger blod. Flåten kan være inficeret og dermed forårsage en infektion hos mennesker.

 
Infektionen kan give alvorlige følgesygdomme i form af skader på hjerte og centralnervesystem.
 

 
Den mest kendte flåtbårne sygdom hedder Borreliose. Flere danske undersøgelser viser, at op imod 20% af flåterne er inficeret med mikroorganismen Borrelia Burgdorferi, der er årsagen til den alvorlige sygdom. Ca. 2000 mennesker pådrager sig årligt i DK en borreliainfektion med kliniske symptomer. Skovflåten kan også være bærer at Tick Borne Encephalitis (TBE) også kaldet østeuropæisk hjernebetændelse.

I Danmark er sygdommen hidtil kun fundet på Bornholm. Skønsmæssigt er det kun én procent af skovflåterne som indeholder TBE.
 
Det er derfor vigtigt, at skovflåten fjernes hurtigst muligt
Hvis du finder en skovflåt på huden, skal den af. Flåttang. Pincet. Det er lige gyldigt; bare af med den, og hvis du får den fjernet inden 24 timer, er risikoen for at blive smittet meget lille. Jo længere tid, den sidder, jo større risiko er der for, at den overfører infektion til mennesket.
 
Cirka 150.000 bliver bidt af skovflåt hvert år i Danmark. Af dem bliver 15.000 inficeret med borrelia, og af dem får cirka 150 den alvorlige neuroborreliose, hvor nervesystemet er ramt. På Bornholm kan skovflåterne også overføre en sjælden men alvorligere sygdom, man kan blive vaccineret imod.
 

Flåten fjernes bedst med en flåttang, men en almindelig pincet kan også bruges. Pincettens ben eller tangens slynge placeres omkring skovflåtens hoved, tæt på huden, og pincetten eller tangen lukkes. Herefter drejes pincetten eller tangen forsigtigt rundt, uden at trække - skovflåten vil nu slippe sit greb og falde ud.


Hvis der i de følgende dage kommer rødme omkring stikstedet, skal man kontakte en læge hurtigst muligt, da det er meget vigtigt at få en penicillinbehandling sat i gang.
 

 





Relaterede sider: