Nye ambulancetal fra Region Hovedstaden er dyster læsning

Kilde Beredskabsinfo.dk

 
Region Hovedstaden har for første gang offentliggjort statistik over ambulancernes udrykningstider fordelt på de forskellige dele af regionen. Og selv om regionen vanen tro præsenterer udrykningstiderne som en succeshistorie, så viser de bagvedliggende tal, at regionens akutberedskab i september havde langt større problemer end tidligere oplyst samt at der fortsat i mange dele af regionen er problemer med at overholde regionens eget servicemål. Værst ser det ud på Bornholm, hvor ambulancerne i en periode var 20 minutter om at nå frem – mod en målsætning på 13 minutter. Og selv om ambulancerne kun i to uger har levet op til målsætningen, så når Region Hovedstaden i PR-materialet frem til den overraskende konklusion, at tallene viser, at det bornholmske beredskab er væsentligt styrket. Også i dele af Nordsjælland og Storkøbenhavn kniber det med at overholde servicemålene.

Som BeredskabsInfo tidligere har omtalt, har Region Hovedstaden som en af de få regioner i landet valgt ikke at anvende gennemsnitlige responstider (udrykningstider) som servicemål. I stedet har Region Hovedstaden en målsætning om, at 90% af ambulancerne på regionsplan skal være fremme indenfor 13 minutter. De sidste 10% af ambulancerne – som altså vil være de langsomste og mest problematiske – indgår ikke i Region Hovedstadens statistik.

Udover servicemålet for hele Region Hovedstaden er regionen blevet delt op i 10 områder, hvor der for hvert område også er fastsat et servicemål. I de tyndest befolkede områder er servicemålene identiske med servicemålene for hele regionen, altså at 90% af ambulancerne er fremme indenfor 13 minutter. Men i en række områder er der fastsat mere ambitiøse servicemål, f.eks. skal 90% af ambulancerne være fremme indenfor 10 minutter i indre København, mens tallet er 11 minutter på Amager og i områderne Glostrup, Herlev og Helsingør.

Siden Region Hovedstadens nye akutberedskab havde premiere den 1. september 2009, har regionen løbende offentliggjort statistik om ambulancernes overholdes af servicemålet på 13 minutter. Men både fra politikere og medier har der været kritik af, at regionen har afvist at offentliggøre tal, der viser, om regionens egne servicemål overholdes i de forskellige dele af regionen.

Nu er tallene så offentliggjort, dog kun fordelt på fem områder, og tallene rummer formentlig også svaret på, hvorfor Region Hovedstaden har holdt tallene tilbage. Det er nemlig dyster læsning. Og i modsætning til tidligere, hvor ansvaret for at overholde servicemålene lå hos ambulanceoperatørerne, så er det nu Region Hovedstaden, som selv har ansvaret for, at der er nok ambulancer til at de kan være fremme i tide. Manglende overholdelse af servicemålene er således alene Region Hovedstadens ansvar.

Bornholm
Værst ser det ud på Bornholm. Her er servicemålet 13 minutter, men det servicemål har Region Hovedstadens ambulancer kun overholdt i to uger siden 1. september 2009. I de øvrige uger er servicemålet overskredet – og i perioder endda ganske voldsomt. Helt slemt så det således ud i uge 38, hvor den realiserede responstid var ca. 20 minutter, og dermed var ambulancerne altså 7 minutter længere om at nå frem end regionens målsætning. Så sent som i uge 41 blev servicemålet overskredet med 2½ minut.

Selv om tallene for Bornholm altså er særlig dyster læsning, så præsenterer Region Hovedstadens PR-folk noget overraskende udviklingen som en succes. ”Til sammenligning var det tidligere kontraktkrav i 2008 på Bornholm en gennemsnitlig responstid på 10 minutter og 50 sekunder. Med en responstid for den aktuelle periode på 6,36 minutter er der med det nye beredskab derfor sket en væsentlig forbedring på Bornholm”, skriver Region Hovedstadens PR-folk således i en pressemeddelelse. Den pågældende sætning er i bedste fald udtryk for en misforståelse, i værste fald udtryk for direkte manipulation. Tallet 10,50 minutter er nemlig et gennemsnit af alle ambulanceudrykninger, hvor de lange udrykninger således naturligvis trækker gennemsnittet op. Derimod er tallet 6,36 minutter kun tallene for de hurtigste 50% af ambulancerne (den såkaldte medianværdi).

Det giver således ikke mening at sammenligne de to tal, der er udtryk for vidt forskellige ting, og Region Hovedstaden har dermed ikke noget grundlag for konklusionen om, at beredskabet er forbedret. Tværtimod tyder de bagvedliggende tal på, at beredskabet på Bornholm har store problemer, selv hvis man alene måler det i forhold til regionens egne målsætninger, hvor de mest problematiske udrykninger sorteres fra.

Region Hovedstadens nordlige del
Også i Region Hovedstadens nordlige del – der omfatter områderne omkring Hillerød, Helsingør og Frederikssund – har Region Hovedstaden problemer med at overholde sine egne servicemål. I fem ud af de syv uger, som statistikken omfatter, nåede ambulancerne således ikke frem indenfor servicemålet på 13 minutter. Kun i to uger kunne ambulancerne altså nå frem i tide.

De største overskridelser var i de første uger, hvor den realiserede responstid nåede op på omkring 16 minutter – altså 3 minutter dårligere end servicemålet.

Region Hovedstadens midterste del
Lidt bedre ser det tilsyneladende ud i Region Hovedstadens midterste del, som omfatter områderne omkring Herlev og Gentofte. Her har ambulancerne i hele perioden været fremme indenfor servicemålet på 13 minutter – typisk har den realiserede responstid ligget ca. 1½ minut under servicemålet.

Reelt ser det imidlertid ikke helt så godt ud. Region Hovedstadens PR-folk har nemlig valgt kun at sammenholde de realiserede responstider med det servicemål på 13 minutter, som gælder for hele Region Hovedstaden. I delområde Herlev er det imidlertid slet ikke 13 minutter, som er servicemålet – i det område er der fastsat et lavere servicemål, som er på 11 minutter. Dette undlader Region Hovedstadens dog helt at omtale i sit pressemateriale, hvor dette servicemåls eksistens slet ikke fremgår. Og årsagen er formentlig ganske ligetil: Sammenlignes de realiserede responstider med det rigtige servicemål, så er der ikke længere tale om, at responstiderne ”fint lever op til regionens servicemål”, som regionen beskriver det – i stedet vil der formentlig være tale om, at servicemålet overskrides.

Region Hovedstadens sydlige del
Region Hovedstadens sydlige del omfatter områderne omkring Hvidovre, Glostrup og Amager. Og også her lever ambulancerne tilsyneladende op til servicemålene med en solid margin. Faktisk når de ca. 160 ugentlige ambulanceudrykninger normalt frem ca. 2½ minutter tidligere end servicemålet.

Også i den sydlige del er billedet noget anderledes, når de realiserede responstider sammenlignes med de reelle servicemål og ikke blot servicemålet for hele regionen. I Glostrup- og Amager-områderne er servicemålet nemlig 11 minutter og i Hvidovre er det 12 minutter. Dermed er der altså ikke længere tale om, at responstiderne ”fint lever op til” servicemålene. Alt efter fordelingen af kørsler mellem de tre områder vil der enten være tale om, at servicemålet er overskredet i en række uger, eller at det i hvert fald kun lige netop overholdes.

Byen
Delområdet Byen omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner, som frem til 1. september 2009 havde Danmarks laveste responstider. Det har de to kommuner formentlig ikke længere. I hvert fald går der i dag mellem 8½ og 11 minutter inden de 90% hurtigste ambulancer er fremme. Tidligere var den gennemsnitlige responstid 5,19 minutter, men selv hvis man sammenligner med mediantiden – der indenfor ambulancetjenesten de fleste tilfælde vil give et mere positivt billede end den gennemsnitlige responstid – er der tale om, at ambulancerne er blevet langsommere.

Sammenligner man de realiserede responstider med det rigtige servicemål – og ikke som Region Hovedstaden gør med servicemålet for hele regionen – så bliver billedet endvidere mere nuanceret. Servicemålet for delområde Byen er nemlig helt nede på 10 minutter, og dette servicemål blev ikke overholdt i en af de syv uger, som statistikken omfatter, mens ambulancerne i flere andre uger ligger meget tæt på ikke at overholde målet.

Responstid er ikke responstid
Efter de seneste måneders hårde kritik af det nye akutberedskab har Region Hovedstaden iværksat flere tiltag. Der er således tilkøbt ekstra ambulanceberedskaber, ligesom regionen løbende forsøger at flytte rundt på de eksisterende beredskaber, så responstiden kan nedbringes.

Region Hovedstadens strategi lader imidlertid til at være, at det især er PR-folkene, som skal komme det udskældte beredskab til undsætning. I stedet for at anvende yderligere ambulancer for at nedbringe responstiderne, har regionen nemlig valgt at omdøbe forskellige dele af statistikken, så responstiderne fremstår som lavere end de egentlig er.

Region Hovedstaden har således besluttet, at medianværdien for udrykningstiderne – som altså kun omfatter de 50% af udrykningerne, som er hurtigst – fremover skal kaldes responstid. Det sker selv om tallet altså typisk vil afvige betydeligt fra det, som tidligere er blevet betegnet responstiden, nemlig den gennemsnitlige responstid. I gennemgangen af udrykningerne for de forskellige delområder sammenligner Region Hovedstaden således responstiden (som i Region Hovedstaden er lig med mediantiden) med de gennemsnitlige responstider, som hidtil var gældende, og dermed fremstår det for alle læsere, der ikke har indgående kendskab til ambulancetjenesten, som om responstid og gennemsnitlig responstid er det samme – og at der dermed er sket en stor forbedring af beredskabet, fordi responstiden er faldet.

Den mest direkte sammenligning mellem ikke-sammenlignelige tal finder man i seneste udgave af Region Hovedstadens medarbejderblad, Hovedsagen. Under overskriften ”Tiden der blev misforstået” retter Region Hovedstaden en hård kritik mod Københavns Kommune – fordi kommunen har kritiseret, at servicemålet for ambulancerne er hævet til 13 minutter.

Ifølge Region Hovedstadens akutchef, Freddy Lippert, har Københavns Kommune imidlertid misforstået tallene. ”Regionens responstid for akutte ambulancekørsler er de bedste i landet. 6 minutter og 25 sekunder var den gennemsnitlige responstid i de første fire uger. I Københavns og på Frederiksberg var responstiden 5 minutter og 54 sekunder”, siger Freddy Lippert til Hovedsagen i artiklen, hvor Københavns Kommune altså kritiseres for at have misforstået tallene. Ifølge Region Hovedstadens egne tal er tallet 6 minutter og 25 sekunder, som Freddy Lippert i artiklen betegner som den gennemsnitlige responstid, imidlertid slet ikke noget gennemsnit. Det er igen tallene for de 50% hurtigste ambulance, hvilket også gælder for tallet 5,54 minutter.

Artiklen i Hovedsagen ledsages af et skema, hvor den ene kolonne under overskriften ”Responstid, sept. 2009” viser mediantiderne for ambulanceudrykninger i de forskellige delområder, og den anden kolonne under overskriften ”Mål 2008” viser servicemålet for den gennemsnitlige responstid i 2008. Tallene tyder umiddelbart på, at det nye akutberedskab i Region Hovedstaden har givet langt hurtigere ambulancer – og at det er to helt forskellige værdier, som ikke kan sammenlignes, fremgår ikke af artiklen, der informerer Region Hovedstadens egne medarbejdere om det nyt akutberedskabs kvaliteter.



Relaterede sider: