Når førstehjælp redder liv

Godt 200 danskere overlevede sidste år et hjertestop takket være en snarrådig og hurtig indsats fra forbipasserende, som havde lært førstehjælp.

Men hvert år rammes godt 3500 danskere af hjertestop uden for et hospital - og mange flere af dem ville kunne reddes, hvis flere af os var i stand til at yde førstehjælp. Og i stand til at reagere resolut.
 
Anders Korsgaard, der erchefpsykolog ved Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed, fortæller, hvordan man kan forberede sig på at overvære og reagere, når et menneske falder om med hjertestop.
 
- Træning, træning og atter træning har stor betydning for, om vi giver førstehjælp. Vi ved fra piloters arbejde, at man bedst forbereder sig på en krisesituation ved at træne de samme øvelser igen og igen. Så handler man per refleks, hvis ulykken sker, sigerAnders Korsgaard.

Flere skal lære førstehjælp
Alligevel er der fortsat mange danskere, der ikke kan førstehælp. Blandt andet af den grund blev førstehjælp obligatorisksom del afundervisning i i færdselslære i folkeskolen. Ligesom førstehjælp også er obligatorisk, når man i dag skal tage kørekort.


Men Hjerteforeningens direktør, Inge Vestbo, opfordrer til, at flest muligt danskerelærer atyde hjertemassage og kunstigt åndedræt.

- Det er helt afgørende, at flere danskere lærer den vigtige hjertestart. Sammenlignet med andre nordiske lande ligger vi på en kedelig tredjeplads i antallet af personer, der stopper op og handler ved et hjertestop, siger Inge Vestbo, direktør i Hjerteforeningen.


Nordmænd reagerer mest
I Danmark er forbipasserende aktive ved knap 30 procent at hjertestoppene, mens tallet for Sverige er 36 procent, og i Norge er tallet helt oppe på ca. 50 procent. I Norge er genoplivning obligatorisk i folkeskolen.

Hjerteforeningen hædrer i dag på foreningens 48 års fødselsdag nogle af de privatpersoner, der sidste år reddede liv. Hjerteforeningen uddelte priser til i alt 23 personer.

 



Relaterede sider: