Mange eksempler på ambulanceproblemer

28. decdember 2009
Kilde: beredskabsinfo.dk

I dagene efter det nye akutberedskabs ibrugtagen kunne BeredskabsInfo med ambulancereddere som kilder viderebringe en række eksempler på stærkt problematiske ambulanceudrykninger, hvor akut syge patienter havde ventet meget længe på ambulancerne.

Derefter blev det imidlertid overfor redderne indskærpet, at kun Region Hovedstaden må udtale sig om ambulancetjenesten, og det blev samtidig påpeget, at Region Hovedstaden i de nye kontrakter med ambulanceoperatørerne har betinget sig, at de til enhver tid og uden begrundelse kan forlange reddere i ambulancetjenesten fjernet fra jeres job. Det har medført, at størstedelen af redderne ikke længere tør udtale sig om de problemer, som de oplever, fordi de er bange for at miste deres job.

De tre faglige organisationer, som organiserer ambulanceredderne i Region Hovedstaden, har imidlertid etableret et særligt indberetningssystem, hvor redderne kan fortælle om det, der i Region Hovedstadens sprogbrug betegnes ”beklagelig forløb ved ambulancedrift”. Indberetningerne fra redderne til de faglige organisationer sker fra navngivne reddere, og så godt som alle indberetninger er forsynet med rapportnummer, så udrykningerne kan identificeres.

Der er tidligere udarbejdet to oversigter over reddernes indberetninger, og nu er den tredje oversigt så klar. Den omfatter ambulanceudrykninger, som er sket indenfor de seneste måneder, og omfatter således en periode, der ligger efter indkøringsperioden for det nye akutberedskab. BeredskabsInfo er i besiddelse af den seneste oversigt, og i det følgende refereres udvalgte indberetninger. Alle indberetninger er veldokumenterede, men gengives herunder i fuldt anonymiseret form, da redderne fortsat frygter for deres job, hvis Region Hovedstaden får kendskab til, at de har fortalt om problemerne i ambulancetjenesten.

Til brug for en vurdering af tallene kan det oplyses, at den gennemsnitlige responstid for kørsel 1 i Københavns Brandvæsens dækningsområde før det nye akutberedskab blev taget i brug var 5,17 minutter, mens den for kørsel 2 var 11,11 minutter (3. kvartal 2008).

1) Ambulance sendes til sygdom på gaden som kørsel 2. Ambulancen befinder sig på det tidspunkt i en helt anden bydel, og redderne kan på rapporten se, at turen allerede på det tidspunkt, hvor de får den, er over 50 minutter gammel. Patienter viser sig at være en diabetiker, som har fået insulinchok, og patienten har ved ambulancens ankomst ligget udenfor på en kold og våd vinterdag i over en time. Patienten er meget kold og bevidsthedspåvirket. ”Ubehandlet insulinchok er noget, man dør af, eller kan få permanent hjerneskade af”, konstaterer redderen i sin indberetning. På stedet oplyses det, at der er ringet 112 fem gange.

2) En patient skal transporteres til et andet sygehus for at besøge sin kone, der er døende. Turen sendes flere gange til en ambulance, men hver gang bliver ambulancen omdisponeret til andre ture. Efter to timer er turen stadig ikke kørt. ”Synes det er for dårligt, at der åbenbart ikke er plads til, at sådan en tur her bliver tilgodeset”, skriver redderen.

3) Ambulance sendes kørsel 1 til lungepatient. Allerede da turen modtages, er den 5 minutter gammel. Da ambulancen stort set er fremme, bliver den omdisponeret til en anden kørsel 1. I stedet for at køre den akutte udrykning, hvor ambulancen nu kunne være fremme på få sekunder, sendes den i stedet på en anden akut udrykning, hvor der er næsten et kvarters kørevej til patienten.

4) Ambulance sendes kørsel 2 til patient med hofte af led. Da turen modtages i ambulancen, er den allerede en halv time gammel. Ambulancen befinder sig i en anden bydel og har ca. en halv times kørevej, således at patienten med en hofte af led – som er meget smertefuldt – altså har udsigt til at vente en time på hjælpen. Ambulancen omdisponeres undervejs til en kørsel 1, og det vides ikke, hvor længe patienten ender med at måtte vente.

5) Ambulance sendes kørsel 1. Allerede da turen modtages i ambulancen, er den syv minutter gammel. Det viser sig senere, at en anden ambulance, som befandt sig i en anden bydel, først var disponeret til udrykningen, hvilket ville have givet en meget lang responstid. Patienten, en væltet cyklist, ligger ved ankomsten på den kolde jord, og det er mørkt, det blæser og regner og er koldt. Patienten er drivvåd.

6) Ambulance sendes kørsel 2 til sygdom. Ambulancen ankommer, trykker optaget på dataradioen og får kontakt med de pårørende på stedet. Vagtcentralen kalder imidlertid op til ambulancen, der beordres til at forlade stedet igen for at køre en kørsel 1. ”Så [må vi] forklare de pårørende, at vi har fået en anden tur, der er vigtigere, hvorved de pårørende står meget undrende og rystende på hovedet”, skriver redderne om forløbet.

7) Ambulance sendes kørsel 2 til færdselsuheld. Meldingen lyder, at patienten har smerter i ryggen, men alligevel er turen 18 minutter gammel, da ambulancen får den.

8) Ambulance sendes kørsel 2 til patient med flænger. Turen er 56 minutter gammel, da den modtages af ambulancen, og ambulancen er fremme 1 time og 14 minutter efter alarmen.

9) Ambulance sendes kørsel 2 til patient, der har drukket en hel flaske snaps. Turen er allerede et kvarter gammel, da den modtages i ambulancen.

10) Ambulance kørsel 2 til hoftefraktur. Der er en responstid på 30 minutter.

11) Ambulance kørsel 2. Turen er over 20 minutter gammel, da den modtages af ambulancen. Normalt ville ambulancen have været fremme på ca. 11 minutter, men her går der altså næsten dobbelt så lang tid inden ambulancen overhovedet afsendes.

12) Ambulance kørsel 2. Turen er små 25 minutter gammel, da den modtages af ambulancen.

13) Ambulance kørsel 2 til hyperventilation. Ved ambulancens ankomst er der gået 57 minutter siden der blev ringet 112.

14) Ambulancen kørsel 2 til sygdom. Ved ambulancens ankomst er der gået 1 time og 7 minutter siden der blev ringet 112.

15) Ambulance sendes på tur umiddelbart efter vagtskiftet, så redderne ikke når at lave det daglige eftersyn af ambulancens udstyr. Først tre timer senere kommer ambulancen hjem til stationen, men redderne når ikke eftersynet før de sendes på næste tur. Der køres stort set konstant frem i de følgende timer, og man er først hjemme umiddelbart før vagtskiftet, uden at der har været tid til eftersynet. Flere andre eksempler på episoder, hvor redderne ikke får tid til at lave eftersyn på ambulancerne ved vagtstart.

16) I en række indberetninger påpeges det, at Amager ofte tømmes helt for ambulancer, og at der derfor må sendes ambulancer fra København eller forstæderne. I nogle af tilfældene kan redderne konstatere, at ambulancerne fra Amager af vagtcentralen er blevet brugt til at køre ikke-akutte ture udenfor Amager, mens der altså så må sendes ambulancer med udrykning fra andre dele af regionen for at dække Amager.

17) Ambulance stopper kortvarigt for at redderen kan gå på toilettet. Vagtcentralen hos Region Hovedstaden benytter tilsyneladende GPS-/GIS-systemet, som ellers alene skal sikre at nærmeste ambulance sendes, til at overvåge ambulancen, for vagtcentralen kalder op og spørger, om det kan passe, at ambulancen holder stille. ”Vi følte os overvåget, og et toiletbesøg er der vel tid til”, skriver redderne.



Relaterede sider: