Mund-til-mund ikke altid nødvendig

Hjertemassage alene kan være nok som førstehjælp til voksne, der rammes af pludseligt hjertestop, viser to nye undersøgelser. I andre tilfælde er mund-til-mund stadig nødvendig.
Det er en skræmmende oplevelse at se et andet menneske synke livløs om uden varsel. Og hvad var det nu lige, man skulle gøre? Puste først eller trykke på brystet? Førstehjælpskurset - hvis man da har et - kan være langt borte, når man pludselig får brug for det. Men det behøver ikke være særligt indviklet, simpel hjertemassage, med et godt tryk på midten af brystkassen omtrent 100 gange i minuttet, vil ofte være det eneste, der skal til, for at redde livet for et medmenneske.

De amerikanske hjertelæger har allerede udgivet nye anbefalinger om at lægmænd, der kommer ud for at skulle yde førstehjælp til voksne med pludseligt hjertestop, bør nøjes med 'hands only', altså kun hjertemassage ved hjælp af hænderne, uden mund-til-mund-respiration.


De begrunder det med, at utrænede ofte vil være i tvivl om hvordan man giver kunstigt åndedræt, og kan opleve det som grænseoverskridende. I værste fald kan det få nogle til at afstå helt fra at yde førstehjælp. Endelig tyder forskningsresultater på, at hjertemassagen er langt den vigtigste hjælp for voksne med pludseligt hjertestop.

Det bekræftes nu af to nye undersøgelser, den ene gennemført i et samarbejde mellem amerikanske og engelske forskere fra henholdsvis Seattle og London, den anden fra Sverige.

I undersøgelserne blev tilfældigt forbipasserende, som overværede et voksent menneske falde om, vejledt i førstehjælp via nødtelefonen. På skift blev de instrueret i at give udelukkende hjertemassage eller både kunstigt åndedræt og hjertemassage. I alt omfattede undersøgelserne over 3000 patienter med hjertestop. Forskerne undersøgte, om der var forskel i overlevelsen, alt efter om patienten var blevet genoplivet med eller uden kunstigt åndedræt. Den engelsk/amerikanske undersøgelse vurderede desuden, hvor mange af patienterne, der led af efterfølgende hjerneskader.

Omkring hver tiende patient overlevede. Uanset om de var blevet genoplivet med eller uden kunstigt åndedræt, fandtes ingen forskel af betydning i patienternes overlevelse i nogen af undersøgelserne. Heller ikke andelen af patienter, der kunne forlade hospitalet uden større skader efter deres hjertestop, blev påvirket væsentligt af, om de havde fået kunstigt åndedræt eller ej. Især når hjertestoppet skyldtes sygdom i hjertet selv, som for eksempel rytmeforstyrrelser, var resultaterne med udelukkende hjertemassage gode.
Der er andre situationer, hvor det kunstige åndedræt fortsat er afgørende, understreger en amerikansk hjerteekspert i en ledsagende kommentar. Når hjertestoppet sker i forbindelse med ulykker, som for eksempel drukning, eller mangel på ilt ved lungesygdomme eller fremmedlegemer i luftvejene, bør man stadig give kunstigt åndedræt sammen med hjertemassagen.

Ligeså når det er et barn, der skal genoplives. Uddannet personales førstehjælp vil også fortsat omfatte kunstigt åndedræt. Men skal lægmænd yde førstehjælp til en voksen med pludseligt hjertestop, vil hjertemassagen alene ofte være tilstrækkelig - og i al fald bedre end ingenting indtil ambulancen når frem.


Begge undersøgelser samt kommentaren er offentliggjort i New England Journal of Medicine.



Relaterede sider: