Førstehjælp fra starten af 1960'erne

 

Der findes ikke meget beskrevet om førstehjælp i gamle dage.

Her kan du få en fornemmelse for den alvor og den systematik, og de håndgreb, som førstehjælpen rummede i 1960'erne.

Her er udvalgt forskellige passager fra en førstehjælpsbog fra starten af 1960erne. Vi er nu i vadestedet hvor nye teknikker er ved at vinde indpas. Holger Nielsens metode fra 1932 er nu ændret i 1959 og nye håndgreb vinder indpas i Danmark. 

 
Førstehjælp i 1960'erne
På titelbladet af den første lærebog i førstehjælp på dansk står: "NØDHJÆLP" Den første Hjælp ved pludselig Ulykkes- og sygdomstilfælde af Fr. Svendsen, korpslæge.
 

"Overlæge Svendsens Førstehjælp" - som den efterhånden kom til at hedde - oplevede en lang række udgaver og afløstes i 1955 af "Førstehjælp" skrevet af professor, dr. med. Vilh. Aalkjær, overlæge, dr. med. Mogens Andreassen og overlæge Holger Rud. Efter der i nogle år ved kunstig åndedræt har været undervist både i Holger Nielsens metoden og i indblæsningsmetoden vil der nu kun blive undervist i indblæsningsmetoden - der takket være danske undersøgelser - har vist sig alle andre metoder langt overlegen.

Oberstinde Holger Nielsen har i sin tid meddelt et medlem af førstehjælpskomiteen, at hendes mand har givet udtryk for, at han ville være den første til at støtte en metode, der var mere virksom end den af ham angivne.


Udvidet førstehjælp

Danner grundlag for forståelsen af de behandlingsprincipper, der skal anvendes i den kommende undervisning i specialhjælp.


Øjeblikkelig hjælp
Hvis den forulykkede er i livsfare, skal "førstehjælperen" øjeblikkelig yde - ekspreshjælp. Den kan bestå i:
  • Livreddende førstehjælp, f.eks standsning af større blødninger, kunstig åndedrætved skindød og sikring af frie luftveje
  • Standsning af ulykkens skadelige virkning
  • Nødflytning
  • Eksprestilkaldelse af hjælp

Gør ikke skade

Som et motto for sin handlemåde over for syge og forulykkede bør ”førstehjælperen” hele tiden have i tankerne:
GØR IKKE SKADE

Han må kun yde den nødvendige førstehjælp indtil læge eller redningsmandskab kan overtage ansvaret for patienten. Al videre behandling, der ligger uden for førstehjælpens område, er både farlig og ulovlig.
 

Læge eller ambulance

Hvis det drejer sig om et ulykkestilfælde. hvad enten det er i hjemmet, på arbejdspladsen eller på offentlige steder - er det i de senere år blevet almindeligt straks at tilkalde ambulancen.


Tilkaldelse af hjælp ( Omtales i dag som alarmering)

I tilfælde af pludselig sygdom bør det være lægen, der tilkaldes og skønner over, hvorvidt indlæggelse er påkrævet.

Man tilkalder patientens læge, når man ved, hvem han er. Hvis han ikke kan træffes, vil der være henvisning til anden læge eller til lægevagt.


Ikke skade!

Ved undersøgelse må "førstehjælperen" bruge øjne, øre og forstand. Brug hænderne varsomt - og kun når det er nødvendigt.


Skindød (Omtales i dag som bevidstløs)

Den skindøde er tilsyneladende død, han er dybt bevidstløs og åndedræt og puls kan ikke påvises. Men hjertet arbejder endnu ganske svagt. Hvis der gribes ind med kunstig åndedræt i det korte tidsrum, inden hjertet går fuldstændig i stå, vil det undertiden være muligt at genoplive den skindøde. Men det haster! - førstehjælperen skal derfor gå i gang øjeblikkeligt! der er ikke tid til at tilkalde hjælp eller fjerne overtøj.


Forskellige genoplivningsmetoder
  • Schäfers metode hvor den skindøde ligger på maven og ”førstehjælperen” skræver over ham og trykker hans brystkasse sammen.
  • Silvesters metode introduceres i starten af 1900, hvor den skindøde ligger på ryggen og hjælperen strækker og løfter hans arbe og derefter presser dem ind mod hans brystkasse
  • Holger Nielsens metode blev opfundet af en dansker, oberstløjtnant Holger Nielsen, og fra 1932 og frem til 1959 har været den førende metode i de fleste lande gennem en årrække. Metoden udføres med den skindøde liggende på maven, førstehjælperen ligger med sit ene knæ ved siden af hans hoved og skifer mellem tryk på hans brystkasse og træk i hans overarme.
  • I 1959 begynder indblæsningsmetoder igen at vinde indpas, den metode som vi kender idag blev indført i 1959 af de danske læger Henning Ruben og Arne Ruben i samarbejde med den amerikanske læge James O. Elam. De viste ved grundige gennemprøvning, at indblæsningsmetoden er alle de andre metoder langt overlegen.

 

Efterbehandling
Når ambulancen kommer, bæres han ind i denne, og om fornødent må "førstehjælperen" følge med til sygehuset for at overvåge patienten under transporten.
 

Udvendig indirekte hjertemassage

Foruden kunstigt åndedræt er der de sidste år kommet endnu en metode til genoplivning af skindøde: Udvendig indirekte hjertemassage. Ved denne metode ligger den skindøde på ryggen og "førstehjælperen" trykker brystkassen - og dermed hjerte og lunger - rytmisk sammen forfra bagud.

Da der samtidig skal gives kunstigt åndedræt, er to "førstehjælpere" ønskelige.

Metoden kræver særlige forudsætninger og rummer så farlige momenter, at den kun må bruges af specielt uddannede personer.

 

Efterskrift

I samarbejde med James Elam, som Henning Ruben havde truffet under et studieophold på University Hospital i Iowa, USA, vendte han bogstaveligt talt op og ned på principperne for kunstigt åndedræt. Der skulle sikres frie luftveje, og den forulykkede skulle ventileres. Allerede i 1950'erne konstruerede han den første udgave af den senere så berømte »Ruben-pose«.
Desuden introducerede han - såvel på tv som ved foredrag og i en film - mund til mund- og mund til næse-metoden til genoplivning.
 

Relaterede sider