Flere omkommer ved badeulykker

Antallet af druknede måske større end statistikken viser.
 
I sidste uge druknede en lille dreng ved en badeulykke på Langeland og en mand mistede livet på en strand nær Varde.



Ifølge tal fra Rådet for Større Badesikkerhed har mellem ni og 18 personer årligt mistet livet ved badeulykker fra 2001 til 2005.

Men antallet af drukneulykker på landsplan kan reelt være meget højere, mener kystlivredningschef Erik Bech fra Dansk Svømmeunion:

- Hvis en person er så uheldig at komme galt afsted ude på en strand, men først dør på sygehuset en uge efter, så kan det være, at dødsårsagen lyder på lungebetændelse eller hjertestop, selv det var badeulykken, der var fatal, siger han til DR Vejle.

WHO anslår i en druknerapport, at drukneulykker både på verdensplan og europæisk plan er den næststørste dødsårsag efter trafikulykker. Og intet tyder, at det skulle være anderledes i Danmark.

WHO mener, at 37.000 mennesker årligt drukner i Europa. Omregnet betyder dét, at de i snit 13 danske drukneulykker skulle ligge noget over 100.

-

Vi siger ikke, at tallet er så højt. Men der er noget, der tyder på, at vi skal justere tallet, siger Erik Bech til DR Vejle.

Og hvis tallet sættes højere vil det kunne have stor effekt:

- Det vil betyde en ændret opfattelse i befolkningen af af, hvad der er farligt. Og hvis vi får det gjort bevidst, så er jeg helt sikker på, at folk ændrer adfærd på strandene, når man er ude at sejle og i det hele taget bevæger sig ved vand.

Inden 2012 er hele Danmarks 7.500 km kystlinje iøvrigt gennemgået minutiøst for badesteder, og de er blevet risikovurderet til gavn for badegæsterne.

Det sker i forbindelse med et stort anlagt fælleseuropæisk projekt, hvor man laver en standardisering af badesikkerheden langs de europæiske strande.

- Det vil sige, at man i Danmark bruger den samme fremgangsmåde til at vurdere strandene som de gør fx i Grækenland og i Spanien. Og som badegæst vil man møde samme slags skiltning - de samme piktogrammer- i alle lande.

Man regner med, at der langs den 7.500 km danske kystlinje er 5000 km velegnet badestrand, og mellem 400 og 1400 små og store badesteder.

Men risikovurderingen vil for første gang give et fuldstændigt billede af, hvor der bliver badet i Danmark. Og så man prioritere ressourcerne:

- Det vil sige, at vi kan sætte livreddere ud på de store strande. Hvorimod det vil være at spilde ressourcerne, hvis vi sætter en livredder ud på en lille strand, der ikke er vurderet som særlig farlig, siger Erik Bech.

Risikovurderingen vil også kunne hjælpe kommunerne, hvis de fx skal anlægge en ny parkingsplads ved stranden.

- Hvis man fx på en strand finder et permanent hestehul, vil det være oplagt at flytte p-pladsen et stykke væk til et mere sikkert sted.

Et hestehul er et dybt hul i en revle, hvor vandet som en stærk strøm løber ud mod det åbne hav.

 




Relaterede sider: