Uddannelse
Den grundlæggende ambulanceuddannelse (niveau 1)
foregår som led i brand/redder uddannelsen (EUD eller VEUD). I denne uddannelse, der veksler mellem skoleophold på social- og sundhedsskoler og praktik, lærer den nyansatte "ambulancehåndværket" fra bunden, ligesom han/hun tilegner sig en stor viden om anatomi og sygdomslære.
foregår som led i brand/redder uddannelsen (EUD eller VEUD). I denne uddannelse, der veksler mellem skoleophold på social- og sundhedsskoler og praktik, lærer den nyansatte "ambulancehåndværket" fra bunden, ligesom han/hun tilegner sig en stor viden om anatomi og sygdomslære.
Niveau 2-uddannelse:
Efter endt uddannelse skal redderen fungere som ambulanceassistent (niveau 1) i 18 måneder inden uddannelsen til ambulancebehandler niveau 2 kan påbegyndes. Denne uddannelse varer fem uger og er en blanding af teori, sygehuspraktik og hospitalspraktik.
Niveau 2-uddannelsen omfatter bl.a.
-
Kursus i tolkning af elektrokardiogram
-
Kursus i behandling af traumepatienter (Prehospital Trauma Life Support),
-
Kompetence til yderligere mediciner bl.a. glucagon til sukkersygepatienter og telemedicin.
Niveau 3 uddannelse:
Efter at have fungeret som niveau 2-behandler i 36 måneder vil nogle reddere blive tilbudt en yderligere uddannelse som niveau 3-behandler, eller som det kendes fra udlandet "paramediciner". På landsplan vil ca. 300 reddere få denne uddannelse. Det vil typisk en uddannet niveau 3 uddannet person som bemander akutbiler eller er lægeassistenter på lægeambulancer.
Denne uddannelse varer i alt 5 uger, fordelt over 10 uger, med afsluttende eksamen umiddelbart efter den 10. uge. Uddannelsen består af 8 dages teori, 6 dages lægeambulancepraktik, 10 dages hospitalspraktik og 1 dags eksamen.
Det skelsættende ved Niveau 3-uddannelsen er, at den giver kompetence til at yde avanceret behandling ved hjælp af intravenøs medicin til forskellige patientkategorier:
Det skelsættende ved Niveau 3-uddannelsen er, at den giver kompetence til at yde avanceret behandling ved hjælp af intravenøs medicin til forskellige patientkategorier:
-
Ved Hjertestop: Adrenalin (karsammentrækkkende og stimulerende for hjerterytmen), atropin (øger hjerterytmen ved asystoli og langsom hjertefrekvens) og Cordarone (nedsætter hjerterytmen ved hurtige arytmier)
-
Lungeødem: Furix (vanddrivende)
-
Sukkersyge: Glukose (hæver blodsukkeret)
-
Overdosering af opiater (heroin-ketogan mv.): Narcanti (binder sig bedre til receptorene i stedet for det indtagede stof)
-
Overdosering af benzodiazepin (stesolid, råhypnol mv.): Lanexat (binder sig bedre til receptorene i stedet for det indtagede stof)
-
Smertebehandling: Fentanyl virker som morfin, blot mere hurtigt og potent.
Relaterede sider:
- Hvad er PHTLS
- Ambulanceuddannelsen
- Ambulancebehandlerens kompetancer
- Star of Life
- Lovteksten for ambulancetjenesten
- Så tit kommer ambulancen forsent
- Hvad er ATCN
- Hvad er ATLS
- Lægeambulancen
- Paramediciner
