Bjørneklo

 
Bjørneklo blev indført som eksotisk haveplante fra Kaukasus for 150 år siden. Den fik sit gennembrud som prydplante i 1960'erne. Folk betalte for at få de dekorative vinterstandere ind at pynte i stuerne.

Planten var så populær, at man nogle steder udsåede den i naturen for at kunne høste og sælge den.
I dag betragtes Bjørneklo som et landskabs-ukrudt. Hvor den etablerer sig, danner den tætte 3 - 4 m høje bestande, der er meget svære at slippe af med igen.

Den spredes langs veje, på brakmarker, ubenyttede arealer og langs vandløb. Især på fugtig bund - på enge, strandenge, i moser og på åbredder - danner den høje og livskraftige bestande.

 
En farlig plante

Bjørnekloens saft er giftig. Hvis børn leger i en bevoksning med bjørneklo og får plantesaft på sig, kan de få alvorlige hudskader. Hudcellerne dør ved berøringen, og det kan tage lang tid, før sårene heler.

Derfor skal man altid benytte gummihandsker og vandtæt tøj samt beskytte hud og øjne, når man vil bekæmpe planten. Er uheldet ude, anbefales det, at man hurtigst muligt vasker sig med vand og sæbe og eventuelt søger læge, hvis der opstår store væskefyldte blærer.

 
Saften er giftig
Bjørnekloens saft er giftig, for i saften er der furocoumarin, og det kan give det fænomen, der hedder fotodermatitis. Det vil sige, at saften fra bjørnekloen kan give noget, der minder om brandsår og et eksemagtig udslet i huden, hvis du får saften på huden og solen samtidig skinner. Begge faktorer skal være til stede.
 
Giftlinien
hvis der er tvivl om giftighed og mængde, er det vigtig at søge hjælp. Du kan ringe til Giftlinjen på tlf. 82 12 12 12 døgnet rundt.
 
Førstehjælp og behandling
  • Skyl med kuldslået vand.
  • Fjern tøj fra personen
  • Fortsæt vandbehandling, gerne med lunkent vand og vask området grundigt med sæbe.
  • Fortsæt med vandbehandling.
  • Der kan være væskende sår op til et halvt år efter påvirkningen
  • Pas på med sollys som forstærker giften og påvirker her ved helingsprocessen.





Relaterede sider: