Fakta om alarmcentraler i DK
Der er 3 alarmcentraler i Danmark
-
2 alarmcentraler betjenes af politiet de er beliggende i Slagelse og Aarhus.
Politiets alarmcentraler har til opgave at modtage alarmopkald og videregive alarmeringen til brand- eller ambulancevæsenet mv -
1 alarmcentral (Alarmcentralen for Storkøbenhavn) ejes af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Region Hovedstaden. Københavns Brandvæsen betjener alarmcentralen efter kontrakt med ejerne
Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der er placeret på Københavns Hovedbrandstation, ekspederer årligt ca. 300.000 opkald og iværksætter ca. 90.000 udrykninger.
Uanset om man måler opkaldsfrekvens på 1-1-2, befolkningstæthed eller areal, er Alarmcentralen for Storkøbenhavn ubetinget Danmarks største Alarmcentral. Der modtages årligt ca. 500.000 opkald årligt.
Region Hovedstadens nye akutberedskab havde premiere den 1. september 2009.
Det nye beredskab indebærer, at det er regionen selv, som bestemmer antallet af ambulancer og driver den vagtcentral, der disponerer ambulanceudrykningerne. Tidligere var det ambulanceoperatørerne – Falck og Københavns Brandvæsen – som varetog den opgave. Som led i det nye beredskab blev antallet af ambulancer samtidig kraftigt reduceret.
Det nye beredskab indebærer, at det er regionen selv, som bestemmer antallet af ambulancer og driver den vagtcentral, der disponerer ambulanceudrykningerne. Tidligere var det ambulanceoperatørerne – Falck og Københavns Brandvæsen – som varetog den opgave. Som led i det nye beredskab blev antallet af ambulancer samtidig kraftigt reduceret.
Region Hovedstaden indførte samtidig med det nye beredskab en ny måde at opgøre responstiden på,
og dermed er det ikke muligt at vurdere, hvordan responstiden har udviklet sig siden det nye akutberedskab blev taget i brug. Den nye opgørelsesmetode indebærer, at regionen i dag kun offentliggør responstider for henholdsvis de 50% og 90% hurtigste af ambulanceudrykningerne. Hvordan responstiderne ser ud for de sidste 10% af ambulanceudrykningerne – de langsomste og mest problematiske – er i dag en velbevaret hemmelighed, som kun Region Hovedstaden kender, og som ikke engang de regionspolitikere, som er kritiske overfor det nye beredskab, har kunnet få oplysninger om fra regionens embedsmænd.
og dermed er det ikke muligt at vurdere, hvordan responstiden har udviklet sig siden det nye akutberedskab blev taget i brug. Den nye opgørelsesmetode indebærer, at regionen i dag kun offentliggør responstider for henholdsvis de 50% og 90% hurtigste af ambulanceudrykningerne. Hvordan responstiderne ser ud for de sidste 10% af ambulanceudrykningerne – de langsomste og mest problematiske – er i dag en velbevaret hemmelighed, som kun Region Hovedstaden kender, og som ikke engang de regionspolitikere, som er kritiske overfor det nye beredskab, har kunnet få oplysninger om fra regionens embedsmænd.
Ambulanceberedskabet i region Hovedstaden
Beredskabet er beskåret fra 90 til 47 ambulancer i hele Region Hovedstaden. Det er ganske enkelt for få ambulancer, og det betyder, at ambulancerne ikke kan nå frem i tide i yderområderne med forhøjet dødelighed ved hjertestop og trafikuheld til følge.
Responstid for ambulancetjenesten før 1. september 2009
Til brug for en vurdering af tallene kan det oplyses, at den gennemsnitlige responstid for kørsel 1 i Københavns Brandvæsens dækningsområde før det nye akutberedskab blev taget i brug var 5,19 minutter, mens den for kørsel 2 var 11,11 minutter (3. kvartal 2008), med et beredskab på 12 akutambulancer og assistancemulighed fra op til 15 sygetransportambulancer (med uddannede ambulancebehandlere) i et område med 600.000 indbyggere.
Tidligere var den gennemsnitlige responcetid 5,19 minutter
Københavns og Frederiksberg kommuner, som frem til 1. september 2009 havde Danmarks laveste responstider. Det har de to kommuner ikke længere. I hvert fald går der i dag mellem 8½ og 11 minutter inden de 90% hurtigste ambulancer er fremme. Tidligere var den gennemsnitlige responstid 5,19 minutter, men selv hvis man sammenligner med mediantiden – der indenfor ambulancetjenesten de fleste tilfælde vil give et mere positivt billede end den gennemsnitlige responstid – er der tale om, at ambulancerne er blevet langsommere i dag.
Københavns og Frederiksberg kommuner, som frem til 1. september 2009 havde Danmarks laveste responstider. Det har de to kommuner ikke længere. I hvert fald går der i dag mellem 8½ og 11 minutter inden de 90% hurtigste ambulancer er fremme. Tidligere var den gennemsnitlige responstid 5,19 minutter, men selv hvis man sammenligner med mediantiden – der indenfor ambulancetjenesten de fleste tilfælde vil give et mere positivt billede end den gennemsnitlige responstid – er der tale om, at ambulancerne er blevet langsommere i dag.
Responstiderne holdes kunstigt nede
I den seneste oversigt over indberetninger fra redderne er der tilsyneladende dokumentation for, at Region Hovedstaden faktisk holder responstiderne kunstigt nede ved at opgradere ture fra kørsel 2 til kørsel 1 og så samtidig lave en ny rapport, så alle tider nulstilles.
Dækningsområde for alarmcentralen i København
Alarmcentralen dækker hele Frederiksberg og Københavns kommune. Det vil sige, at såfremt man befinder sig i det gamle storkøbenhavnske område og ringer 1-1-2, vil man automatisk få fat i Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Dette gælder også de orange nødtelefoner, der er placeret med
1400 alarmopkald hver dag året rundt i Storkøbenhavn
Hvert år modtager Alarmcentralen i København cirka 500.000 alarmopkald. Cirka en tredjedel af dem er tekniske fejl, som opstår i telefonnettet. En anden tredjedel er chikaneopkald - folk som ringer 1-1-2 for sjov. Den sidste tredjedel er rette opkald, der kræver afsendelse af hjælp eller henvisning til anden hjælp.
I 2001 iværksatte vagtcentralen i alt 93.036 udrykninger på baggrund 1-1-2-opkald. Herudover iværksættes der også udrykninger på baggrund af tekniske alarmer, eksempelvis fra automatiske brandalarmeringsanlæg og elevatoralarmer. Således iværksatte vagtcentralen i 2001 ca. 1.820 udrykninger til automatiske brandalarmeringsanlæg i Københavns og Frederiksberg kommune.
Hvert år modtager Alarmcentralen i København cirka 500.000 alarmopkald. Cirka en tredjedel af dem er tekniske fejl, som opstår i telefonnettet. En anden tredjedel er chikaneopkald - folk som ringer 1-1-2 for sjov. Den sidste tredjedel er rette opkald, der kræver afsendelse af hjælp eller henvisning til anden hjælp.
I 2001 iværksatte vagtcentralen i alt 93.036 udrykninger på baggrund 1-1-2-opkald. Herudover iværksættes der også udrykninger på baggrund af tekniske alarmer, eksempelvis fra automatiske brandalarmeringsanlæg og elevatoralarmer. Således iværksatte vagtcentralen i 2001 ca. 1.820 udrykninger til automatiske brandalarmeringsanlæg i Københavns og Frederiksberg kommune.
Alarmcentralen København
Såfremt du befinder dig i det gamle hovedstadsområde i Region Hovedstaden samt Frederiksberg og Københavns kommune og ringer 1-1-2, bliver man automatisk koblet til Alarmcentralen for Storkøbenhavn.
Når alarmoperatørerne svarer, vil du typisk blive spurgt om følgende:
-
Hvad er der sket?
-
Ønsker du politi, ambulance eller brandvæsen?
-
Hvilket telefonnummer ringer De fra?
-
Hvilken kommune ringer De fra?
Personalet på Alarmcentralen er specielt uddannet til at vurdere, hvilken slags hjælp, der er behov for. Mange af dem har lang erfaring som både brand- og ambulancemænd. Selv om det er en meget stresset situation, er du nødt til at svare på de spørgsmål, som operatørerne stiller, idet det er meget vigtigt for, at de skal kunne vurdere, hvilke køretøjer der skal sendes af sted.
Efter at samtalen er afsluttet er det meget vigtigt, at man bliver på stedet, indtil hjælpen er fremme. Dette for at kunne give redningsmandskabet yderligere oplysninger om, hvad der er sket, og hvor det er sket.
Mindst fire mand på vagt (Alarmcentralen i Storkøbenhavn)
Uanset tidspunktet på døgnet, er der altid mindst 4 mand på vagt på Alarmcentralen. På en typisk dagvagt vil der være 8 mand på vagt, hvoraf de 5 er tilknyttet alarm/vagtcentral. De andre arbejder med andre funktioner.
Nattevagten betjenes typisk af 4 mand.
Der er dog visse undtagelser, da man har erfaring for spidsbelastninger på specielle dage. Feks. fredage i december måned, hvor der typisk holdes mange julefrokoster i byen, nytårsaften, som jo nok må betegnes som den absolut travleste aften i København set med Brandvæsenets øjne, samt specielle begivenheder, hvor der er mange mennesker samlet, og hvor der kunne være risiko for mange tilskadekomne ved uheld.
Efter at samtalen er afsluttet er det meget vigtigt, at man bliver på stedet, indtil hjælpen er fremme. Dette for at kunne give redningsmandskabet yderligere oplysninger om, hvad der er sket, og hvor det er sket.
Mindst fire mand på vagt (Alarmcentralen i Storkøbenhavn)
Uanset tidspunktet på døgnet, er der altid mindst 4 mand på vagt på Alarmcentralen. På en typisk dagvagt vil der være 8 mand på vagt, hvoraf de 5 er tilknyttet alarm/vagtcentral. De andre arbejder med andre funktioner.
Nattevagten betjenes typisk af 4 mand.
Der er dog visse undtagelser, da man har erfaring for spidsbelastninger på specielle dage. Feks. fredage i december måned, hvor der typisk holdes mange julefrokoster i byen, nytårsaften, som jo nok må betegnes som den absolut travleste aften i København set med Brandvæsenets øjne, samt specielle begivenheder, hvor der er mange mennesker samlet, og hvor der kunne være risiko for mange tilskadekomne ved uheld.
