303 døde på gader og veje sidste år
303 mænd, kvinder og børn mistede livet i trafikken sidste år.
Det viser Vejdirektoratets endelige tal, som justerer den tidligere, foreløbige opgørelse, der talte 309 dræbte.
På den anden side er der fortsat et stykke vej, før den danske trafik bliver så sikker, som Færdselssikkerhedskommissionen ønsker.
I 2012 må højst 200 mennesker dø i trafikken på veje og gader, lyder kommissionens målsætning.
Niveauet i 2009 ligner tallet fra 2006, hvor der var 306 dræbte. I 2007 og 2008 voksede dødstallet dramatisk til 406 begge år.
I en udtalelse glæder trafikminister Hans Christian Schmidt (V) sig over tendensen.
- Det er en udvikling, jeg håber, vi vil fortsætte med at se - også når økonomien kommer op i omdrejninger igen efter finanskrisen, siger han.
Regeringen søsatte i februar udspillet "Nye mål for trafiksikkerheden", som skal nedbringe antallet af spøgelsesbilister og højresvingsulykker.
Dengang sagde Schmidts forgænger på posten, Lars Barfoed (K), at Danmark sammenlignet med de andre europæiske lande kun indtager en midterplacering, når det gælder trafiksikkerhed.
- Det skal vi gøre bedre, fastslog Barfoed.
I år har fem mennesker indtil nu mistet livet i højresvingsulykker, og både Dansk Cyklist Forbund og Dansk Transport og Logistik har derfor opfordret myndighederne til at gøre mere for at forhindre netop den type tragiske ulykker.
Relaterede sider:
- Hvis du havarerer
- Om trafikveste og sikkerhedsveste i Europa
- Nødtelefoner
- 6 trafikdræbte hver uge
- Intet kørekort uden førstehjælpskursus
- Stoplinjer skal hindre højresvingsulykker
- Fra 1960 til 2001 er der dræbt 32.368 mennesker i
- Hver 5 spritbilist kører i god tro
- Om advarselsveste og sikkerhedsveste i Europa
- Antal trafikdræbte i 2008 og 2009
- Flere danske unge dør i trafikken
- Laveste antal trafikofre siden 1930




