Nye retningslinjer for genoplivning gældende fra oktober 2010

19. oktober 2010
 
I dag har European Resuscitation Councils offentliggjort de nye retningslinjer for genoplivning, der erstatter de hidtil gældende retningslinjer, som stammer fra 2005. Retningslinjerne er ændret på en række punkter, blandet andet er fokus nu på, at endnu flere skal yde hjertemassage og at det skal ske hurtigere. Personer, der ikke er uddannet i hjertelungeredning, skal således fremover alene vejledes i hjertemassage – genoplivning uden kunstigt åndedræt – når alarmcentralen vejleder i førstehjælp til patienter med hjertestop.

De nye retningslinjer – Guidelines 2010 – er en opdatering af de retningslinjer, der blev offenliggjort i 2005. Der er tale om en planlagt revision, og i lighed med de tidligere retningslinjer bygger de nye retningslinjer på den seneste internationale konsensus.

Indenfor basal genoplivning (Basic Life Support) anbefales det nu, at alle bør give hjertemassage til personer med hjertestop – uanset om de har modtaget undervisning i genoplivning eller ej. Det afgørende er, at der ydes hjertemassage af høj kvalitet. Hjertemassage bør udføres således, at trykdybden er mindst 5 cm. og frekvensen er mindst 100 tryk per minut. Det skal ske på en måde, hvor brystkassen igen udvider sig helt efter hvert tryk og således at afbrydelser i hjertemassagen minimeres. Personer, der er uddannet i genoplivning, bør dog give kunstigt åndedræt kombineret med hjertemassage i forholdet 30 tryk til 2 indblæsninger. Ved vejledning om hjertelungeredning (HLR) over telefon til personer, som ikke tidligere har modtaget undervisning og ikke kan HLR, anbefales det alene at vejlede om hjertemassage (genoplivning uden kunstigt åndedræt).

Fremover kan førstehjælpskurser også begrænses til kun at omfatte hjertemassage. Udgangspunkt er dog stadig, at alle borgere ideelt bør uddannes i standard-HLR omfattende hjertemassage og kunstigt åndedræt, men det anerkendes, at der er situationer, hvor undervisning i hjertemassage alene (genoplivning uden kunstigt åndedræt) er relevant, f.eks. i træningssituationer med meget kort tid til rådighed. Personer uddannet i genoplivning med hjertemassage alene bør dog opfordres til at lære standard-HLR, dvs. både hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Grunden til, at utrænede fremover ikke skal give kunstigt åndedræt, er, at det har vist sig, at mange er tilbageholdende med at give kunstigt åndedræt, og nogle er bekymrede for, om de gør det rigtigt. Princippet i de nye retningslinier er derfor, at hjertemassage alene er bedre en ingen genoplivning.

Alarmoperatører bør efter de nye retningslinjer også uddannes til systematisk og efter fastlagte protokoller at udspørge personen, der ringer til alarmcentralen. Der skal fokuseres på at indhente oplysninger om bevidstløshed og på at vurdere vejrtrækning. Kombinationen af bevidstløshed, manglende vejrtrækning eller enhver form for unormal vejrtrækning bør resultere i, at der iværksættes et respons på formodning om hjertestop. Det understreges, at gispende vejrtrækning (agonal vejrtrækning) er et tegn på hjertestop.

Ændringer for brug af hjertestartere
Når det gælder brug af automatiske eksterne defibrillatorer (hjertestartere), understreges vigtigheden af hurtig at påbegynde hjertemassage og at give hjertemassage uden unødige afbrydelser. Der lægges endnu større vægt på at minimere pauser i hjertemassage før og efter defibrillering. Der lægges også vægt på, at hjertemassage genoptages umiddelbart efter defibrillering, og ved opladning af defibrillator bør hjertemassage pågå, således at defibrillering kun giver anledning til en afbrydelse af hjertemassage på højest 5 sekunder.

Sikkerhed for behandleren har fortsat højeste prioritet, men det anerkendes i retningslinjerne, at risikoen for accidentielt stød fra en defibrillator er meget lille, særligt hvis behandleren bærer handsker. Der skal derfor fokuseres på et hurtigt ”sikkerhedstjek” for at minimere afbrydelse i hjertemassage før defibrillering. Ved hjertestop uden for hospital, bør ambulancebehandlere og andre yde HLR af høj kvalitet, mens en defibrillator fremskaffes, tilsluttes og oplades, men det anbefales ikke længere at udføre rutinemæssig HLR i en forudbestemt periode forud for defibrillering.

Også ændrede retningslinjer for avanceret genoplivning
Den avancerede genoplivning, der udføres af sundhedspersonale, berøres også af de nye retningslinjer.

Også her lægges der større vægt på hjertemassage af høj kvalitet med færrest mulige afbrydelser ved enhver form for avanceret genoplivning. Hjertemassage bør således kun afbrydes kortvarigt for at give plads til specifikke interventioner.

Brug af prækordialt slag (slag i brystet) nedtones, og administration af medicin via en endotracheal tube anbefales ikke længere. Såfremt en intravenøs adgang ikke kan opnås, bør medicin gives intraossøst. Under behandling af hjertestop med VF/VT gives 1 mg adrenalin efter 3. DC-stød, når hjertemassagen er genoptaget og derefter hvert 3.‐5. minut (svarende til hver anden cyklus af HLR). 300 mg amiodaron administreres ligeledes efter 3. DC-stød. Atropin anbefales ikke længere som standardbehandling ved asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA). Der anbefales også mindre fokus på tidlig endotracheal intubation, med mindre dette gøres af personale med meget stor erfaring og at det samtidig sker med mindst mulig afbrydelse af hjertemassagen.



Relaterede sider: