Dons - underviseren i bevægelse

Henning Dons har en medfødt trang til at søge udfordringer. Igennem mange år underviste han ledere, sundhedspersonale og flykaptajner i blandt andet teambuilding og personlig udvikling

 

Da han var 14 år, skrev hans mor - med bævende hjerte - under på, at det var OK, at lille Henning sprang i faldskærm.

"Dengang var det meget usædvanligt at få lov til den slags. Jeg var meget heldig at have en modig mor, som støttede mig i at udforske mine grænser," siger Henning Dons.
 
Idag da han er lidt ældre behøver han ikke længere sin mors tilladelse, når han får lyst til at hoppe ud i nye udfordringer. For det gør han stadigvæk - drevet af nysgerrighed og trangen til at udvikle sig.
 
Henning Dons nåede både at springe faldskærm og bestige bjerge, inden han i 1982 valgte at blive brandmand. I slutningen af firserne tog han mod tilbuddet om at undervise på tillidsrepræsentantuddannelsen i Dansk Kommunal Arbejderforbund og senere i Forbundet af Offentligt Ansatte. I 1989 sprang han ud med sin egen kursusvirksomhed, APROPOS kommunikation.

 

"Jeg opfatter mit liv som en slags lagkage, hvor der hele tiden kommer nye lag til, og jeg aner ikke, hvor mange den ender med at have."
 

Ord med krop

"Vi har en hemmelig dagsorden." Henning Dons kigger konspiratorisk rundt blandt flokken i lokale 305 på Københavns Kommunes Kursuscenter. Han har sine kursusdeltageres fulde opmærksomhed.
 

Og mens han taler om, hvordan man knækker sygefraværskurver ved at tilføre arbejdet glæde og forventning, illustrerer han livligt med hænder og ansigtsudtryk - giver krop til sine ord.


Denne dag var det personale fra Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning, der er de opmærksomme deltagere på et kursus om arbejdsmiljø. I sidste uge var det luftkaptajner fra SAS, der diskuterede det psykiske klima på arbejdspladsen.
 

Teambuilding, stresshåndtering og positiv tænkning er andre titler på de kurser, Henning Dons tilbyder. På skolebænken sidder alle slags mennesker fra det offentlige og private erhvervsliv, og han har været tilknyttet Københavns Kommunes lederuddannelse og PROBANA, Finansforbundet og SAS igennem en lang årrække.


At lege er at lære

At være nærværende, at lege og grine sammen er efter Henning Dons' mening den mest effektive måde at lære på, også selvom man for længst er vokset ud af legerummet. "Når voksne leger, kan de lære mere på en time, end med 100 timers snak," siger han.

 

I samværet lægger han også stor vægt på at fremhæve hver enkelt af de mange forskellige menneskelige facetter, der danner helheden på et kursus.
"Både når man holder kurser og i andre menneskelige sammenhænge er det vigtigt at få alle på banen med det potentiale, hver enkelt råder over," siger han.

"Vi kan alle sammen noget forskelligt, og der er både brug for ham, der kan sætte skibene i søen, og hende, der er fantastisk til at føre dem i havn. Det er vigtigt - både i undervisnings- og jobsammenhæng - at hver enkelt får lyst til at bidrage med det særlige, han eller hun kan."

At det er lysten, der skal drive værket, er egentlig en såre simpel filosofi, men efter Henning Dons' mening er den positive indgangsvinkel dog ikke særligt udbredt.


"På mange arbejdspladser er det ligefrem blevet en stil ikke at sige godmorgen," siger han tydeligt forarget.

"De bløde værdier er i alvorligt underskud. At have et arbejde er jo en energi, som vi skal udnytte positivt. Jeg har selv valgt, at jeg vil starte dagen med at tænke: Yes, jeg skal på arbejde, og jeg siger da også altid godmorgen til dem, jeg møder."


Omsorg og åbenhed

Henning Dons' tidligere arbejdsplads i Københavns Brandvæsen er for mange er inkarnationen af maskuline dyder, er det faktisk her, han lærte, hvor vigtigt det er at møde mennesker med åbenhed og omsorg.

 

"I sit tidligere job som brandmand stod man meget ofte i situationer, man ikke kan forberede sig på," siger han.

"Man er nødt til at spille efter gehør for at kunne tackle og rumme f.eks. den situation, hvor en narkoman ligger død efter en overdosis, mens hendes femårige datter står og ser på. Det kræver 100 procents tilstedeværelse.  


I slutningen af 80'erne, da Henning Dons begyndte at undervise tillidsrepræsentanter, var empati og omsorgsfuldhed ikke ligefrem hovedfag på kursusplanen.

"Det var ikke de personlige værdier, men de konkrete færdigheder, resultaterne og de store linier, der dengang var i fokus i undervisningen," siger han.

"Jeg kom med mine værdier og fik lov at skabe mig en niche, som så senere har udviklet sig til det, jeg beskæftiger mig med i dag."


Drømme som drivkraft

Da Henning efter næsten ti år med undervisning i det fagpolitiske system valgte at ændre retning, var det fordi behovet for at flytte sig atter begyndte at røre på sig. Rammerne var blevet for velkendte, og han trængte til nye udfordringer. "Jeg havde brug for at fordybe mig - blive lidt klogere på mig selv," siger han.


Henning Dons har altid været optaget af personlig udvikling, og havde blandt andet taget en NLP-uddannelse og merkonomuddannelse og andre spændende uddannelser, men vidste ikke rigtigt, hvordan han nu skulle komme det nødvendige skridt videre. Inden året var omme, havde Henning skabt sin egen virksomhed. I starten fik beslutningen en hel del sommerfugle til at lette i maven.


"Da jeg kastede mig ud i at undervise folk uden for min egen verden - fra finansfolk til forsikringsselskaber og flypersonale - var jeg jo ret usikker," siger han.

"Tænkte: Holder det her vand? Har jeg noget, de kan bruge?"


Skytsengle

Henning Dons havde ikke grund til bekymring. Hans drøm var flyvefærdig, og han er i dag en efterspurgt kursusholder og virksomhedsrådgiver, der har fundet en balance mellem de ubrugte muligheder.


Undervejs i det, der både har været en faglig og personlig udviklingshistorie, har han haft stor hjælp af at lytte til en håndfuld skytsengle - private bekendtskaber, undervisere og andre mennesker - som han har mødt, og som har givet ham de redskaber, der har været med til at gøre ham til den person, han er i dag.

"Man går jo af sted ud ad sin egen vej, og pludselig møder man et menneske, der har en nøgle til en ny dør, der fører et nyt sted hen. At tage den udfordring op er det spændende ved livet," siger han. Hvor vejen videre vil forgrene sig hen, aner han ikke. Men efterhånden er han helt tryg med erfaringen om, at det nok skal lykkes at komme derhen, hvor han skal. "Mine drømme har jo indtil nu vist sig at være bæredygtige," siger han.

"Og jeg er slet ikke færdig med at udvikle mig."