Dokumentation: Reddernes dagbog for september

30. december 2009
Kilde BT
Ambulanceredderne i Region Hovedstaden må køre 12 timer i træk uden pause. Lige siden regionens nye ambulancestruktur trådte i kraft 1. september har Falck-redderne i regionen ført dagbog. Bt.dk kan her eksklusivt bringe uddrag fra reddernes dagbog for september måned. undefined undefined

Redderne i Region Hovedstaden har forbud mod at udtale sig om ambulancedriften. Indlæggene er derfor anonymiserede. B.T. har desuden rettet og forkortet i reddernes indlæg i det omfang det var nødvendigt for forståelsen og for at beskytte reddernes anonymitet.


Ordforklaringer:
Vc = Vagtcentral
St-tur= Sygetransport
K1 / 1= Kørsel 1 (akut ambulance med udrykning)
K2 / 2= Kørsel 2 (akut ambulance uden udrykning)
PM = Paramediciner´
 
September 2009
Pause 1 afbrydes og der bliver ikke tilbudt mulighed for afholdelse af resten af pausen. Om eftermiddagen begynder diverse udstyr i xxxx at blive reduceret kritisk, men hver gang vi ankommer til stationen bliver vi straks slået ud igen, hvilket også afbryder pause 2, heller ikke bliver der mulighed for at afholde resten af pausen. Vi laver en temmelig lang liste over hvad vi mangler i ambulancen, hvilket vi må fylde på (inkl. Tankning) i overtiden. […] En meget hektisk dag, hvor vi var meget enige om, at hvis det her er - og bliver en normal hverdag på en ambulance, så er der ikke mange der holder til det her i længden.
I øvrigt er en simpel ting som at forrette sin nødtørft et problem, det skal gøres mens ambulancen står på optaget og med slukket ambulance mobil (altså medgået tid på ambulance turen) ellers kan det ikke lade sig gøre.
September 2009
Starter dagen med en sygetur på PM-ambulancen på trods af at XX, som står ved siden af, forgæves forsøger at oplyse disponenten om bilens status. Ingen af pauserne bliver afholdt denne dag.
September 2009
På de 12½ time plus små 20 min. overarbejde havde jeg 25 min. pause. Hver gang vi kunne have kommet hjem til pause i vores pause interval, fik vi st-ture. Det skete flere gange. […].Da vi skal ha fri får vi en ’kom hjem’, men bliver afbrudt af en 1'er. Vi holder inde på st. Vesterbro og er lige ved at trykke hjem. Jeg kalder op og siger at vi holder på stationen (for så kunne dem der jo var mødt afløse os, kl. var 19.45) men nåede ikke at få sagt noget for vagten sagde bare ’nå’!! Så vi tog bare turen i stedet for at bruge tid på at diskutere med vagten.
September 2009
Derudover vælger vi, at hjælpe VC med en sygetur. Egentligt skulle vi hjem og holde pause, men vi beslutter os for at hjælpe. Det eneste vi fik ud og være fleksible, var en hånd op et vist sted - undskyld sproget. Sådan en dag og specielt den sidste tur gør bare, at vores fleksibilitet stort set er ikke-eksisterende, næste gang VC beder om hjælp.
September 2009
Bliver sendt på sygetur. Gør opmærksom på at det er en PM ambulance (som Redningschefen har instrueret os i at gøre). Disponenten er allerede klar over dette. Bliver før ankomst omdisponeret til kørsel 2 andetsteds. Én ikke-afholdt pause og en forskudt pause. Er på gaden i sammenlagt 9 timer.

September 2009
Jeg fornemmer helt klart, at man kan skyde en hvid pil efter pausen, hvis der ligger ture, uanset tur-type.

September 2009
Det var for mit vedkommende en ganske god dag i går. Vi fik begge vores pauser (og mere end den halve time). Det var meget køre en tur lidt hjem også ud igen osv. Vi kørte kun akutte ture. Kan ikke klage over dagen i går. Vi så det ene hold rimelig meget, men dagvognen så vi først til fyraften.
September 2009
Vi mødte ind kl 19.30 vi fik først pause 02.45, derefter sygeture der var 10-14 timer for gamle. Efter pausen køre vi en sygetur der havde ventet siden kl 15.00 og rykket kl 17.10. Anden pause fik vi 04.00, men afholdte 10 minutter hvorefter vi igen sgu ud. Det kan konkluderes hermed at 40 min pause, ikke er nok på en 12 timers vagt, det fandt jeg hurtig ud af.
September 2009
Jeg gik direkte hjem og begyndte at overveje om det virkelig er det værd, hvis det er sådan det skal være i fremtiden. Jeg holder ikke mange år sådan... I de fem år jeg har været i falck har glæden ved at gå på arbejde aldrig været mindre, den er faktisk i minus.
September 2009
Sidder og undre mig lidt. Det faglige har efterhånden så meget materiale på at de havde ret og på hvor galt det står til. Hvorfor hører vi ikke noget om det i de store medier? Jeg ved godt at det sagtens kan være mig der er lidt utålmodig og at det faglige har gang i noget. Men syntes bare at der efterhånden er så grumme eksempler på at regionen har fejlet og død og pine ikke vil indrømme det, og rette op på fejlen. Samt jeg kan se mine overenskomstmæssige krav på pause osv. flyve ud af vinduet, pga. regionens ligegyldighed. Ikke at medierne behøves at være en del af løsningen, men det er jo oftest når medierne bore i sagerne at politikerne vågner op.
September 2009
I går kunne vi på Vesterbro ikke få lov til holde frokostpause før kl. 16.15. Hverken på gaden (hvilket vi efterhånden var klar til at acceptere), eller at komme hjem på stationen og holde pause. Vi ringede til Falck supervisor og fik at vide at der ikke var folk i driften der kunne dække os ind. Til gengæld fik vi næsten hele 2. pause oveni, så vi var på stationen i 55 minutter.
September 2009
Vi fik vores første pause kl. 17.46. Vi kørte ud af døren kl. 17.57. Gentagne gange bad vi om at få vores pause. Vores diesel er næsten tom, men vi har ikke haft mulighed for at fylde op.

September 2009
Lige da vi havde fået vores mad på en cafe’ ringede RH VC tlf. og de spurgte hvorfor vi ikke havde accepteret den næste tur, jeg svarede at vi spiser. VC sagde at det kunne vi ikke fordi enheden skulle være til rådighed hele tiden, uden at gå i en lang debat vedr. overenskomst, sagde jeg til VC at overenskomst eller ej, så skulle vi jo spise. RH VC sagde, at det ville han tage med Falck.

[…] Situationen for vore helt unge kolleger, der med kun 1 -2 års erfaring ud over deres elev tid, er ukommanderet til ST kørsel, de tør ikke tage diskussionen med 2 vagtcentraler for at få deres pause, for de håber på en snarlig plads i ambulance tjenesten og vil ikke have et stempel som brokkehoveder. De er presset til tavshed og til at spise – what ever – i st vognen, det er ikke fair!

Jeg har talt med flere af dem, de beskriver det samme billede, ingen pauser + overarbejde de ikke har bedt om. Jeg håber virkelig der snart komme en løsning på dette kaos (cirkus) for det her er helt uholdbart.

September 2009
Lidt efter at XX og undertegnede startede på vores ST-dagvagt, blev vi ringet op af Falck VC. Med en høflig forespørgelse, om vi ønskede at komme hjem og holde vores frokost. Dette tilbud tog vi gavmildt i mod, med et ja tak.

Da klokken blev 12.40 og vores maver havde samme lyd som bilens motor, kontaktede vi Falck VC. Og forespurgte høfligt, hvordan det gik med vores frokost. Svaret var desværre lidt nedslående, det havde ikke været mulig at finde noget mandskab der kunne afløse os. Hjemme på stationen med lidt knurrene maver kl. 16.21. Nu skal det ikke være brok og bavl det hele. Det er faktisk rigtigt dejligt at køre ST kørsel. Så det er mit håb, at der kan oprettes stillinger hvor man kan komme til at køre fast ST kørsel. Som en del af Falcks Senior politik.
September 2009
Forespurgt om pause. Kørt siden kl. 6 - får pause kl. 13.20.

September 2009
Vi møder på vagt kl. 09-17. 13.50 gør vi opmærksom på at vi mangler at afholde vores frokostpause, og efterhånden trænger. Beskeden er af at det er tæt på fyraften og vel efterhånden lige meget. Da vi insisterer, vil supervisor imidlertidig finde en løsning. På trods af det bliver der sendt en tur. Vi ringer straks og får at vide, at vi skal ringes ved. Vi bliver endeligt bedt om at køre to lokale ture for derefter at holde fyraften når vi kommer hjem.


Relaterede sider



Igen en hjemmeside fra apropos kommunikation